BRORJORD

Gartner fra Præstø med bæredygtige løsninger & forkærlighed for roser

Rosa Damascena: En rose med duft som ingen anden


Rosa Damascena er en historisk rose med stærk duft, der har en fascinerende historie, som strækker sig helt tilbage til oldtiden. Damascenerrosen menes at have oprindelse i Mellemøsten og blev bragt til Europa via korsfarerne i middelalderen. Den har fået sit navn efter byen Damaskus, og dens betydning som en kulturplante har været enorm gennem historien.

Læs om den fantastiske damascenerrose: de fire årstiders rose

Rosa Damascena 'Quatre Saisons'

Med dens uovertrufne duft er den stadig parfumeverdens foretrukne rose

Damascenerrosen er kendt som en af de mest stærkt duftende roser, og det skyldes dens høje indhold af æteriske olier. Dens dybe, krydrede og næsten berusende aroma har gjort den til en favorit i parfumeverdenen og en nøgleingrediens i rosenolieproduktion.

Specielt i Bulgarien og Iran dyrkes Rosa damascena stadig i stor stil, hvor dens rosenblade forarbejdes til rosenhydrolat, en populær ingrediens i kosmetik og traditionel medicin. Hvis du søger roser der dufter intenst, er damascenerrosen uden tvivl et perfekt valg.

Se mine anbefalinger af de bedste klatreroser med duft

Rosa Damascena busk

En klassisk duftende rosenbusk til haven

Rosa damascena er ikke bare en rose med en vidunderlig duft, men også en storslået plante i haven. Den har en grov, naturlig vækst og prydes af smukke blomster i nuancer af pink, hvid og lilla. Eksempelvis klassikeren Ispahan har en utrolig lang blomstringstid.

Rosa Damascena 'St Nicholas'

En af de mest hårdføre roser med den bedste duft

Denne robuste rosenbusk trives selv under kolde himmelstrøg, hvilket gør den populær i Norge og Sverige, hvor de gamle stærkt duftende roser som damascenerne er eftertragtede. Herhjemme ses den desværre sjældent i haverne, selvom dens naturlige vækst og fuldstændig unikke duft ville være en berigelse for enhver haveejer.

Genopdag arven fra denne historiske rose, og lad din have fyldes med den vidunderlige duft, som kun Rosa Damascena kan præstere.

Læs om fordelene ved at dyrke historiske roser

KONTAKT MIG

Lad os føre dine drømme ud i livet

Har du et projekt, som du har brug for hjælp til at føre ud i livet? Så tøv ikke med at kontakte mig for en uforpligtende snak om lige netop dit projekt.