BRORJORD

Gartner fra Præstø med bæredygtige løsninger & forkærlighed for roser

Rosenhave med duftende roser – oplev de fem grundnoter

Der er noget helt særligt ved en rosenhave, hvor duften vandrer med vinden og fylder sanserne, når man går mellem blomsterne. I denne rosenhave er det ikke kun synet af blomsterne, der gør indtryk – duften er mindst lige så vigtig. Roser kan dufte meget forskelligt, og deres aromaer kan opdeles i fem grundlæggende duftkategorier, som hver især bidrager til et unikt udtryk i den enkelte blomst.

brorjords have - åben besøgshave syd for præstø

I Brorjords Have – en besøgshave med roser, medicinske stauder og hjemmehørende planter nær Præstø – er duftende roser en hjørnesten i oplevelsen. Samtidig er haven designet med fokus på biodiversitet og permakultur, så roserne trives side om side med vilde blomster, urter og små beboere som bier, sommerfugle og nyttedyr.

Denne side er for dig, der interesserer dig for roser med duft, rosenhaver og for, hvordan duft, biodiversitet og haveoplevelser kan smelte sammen i én helhed.

De fem grundnoter i rosens duft

Roser har en kompleks duft, som ofte kan grupperes i fem hovedkategorier. Disse dufttyper kan hjælpe dig med at forstå og opleve variationen af rosenduft i haven.

I Brorjords Have kan disse fem duftnoter opleves i levende form, når man bevæger sig gennem havens forskellige rosenafsnit.

roser med duft: de fem grrundnoter

1. Gammel Rose

Den klassiske rosenduft – ofte kaldet old rose – er det, mange forbinder med den traditionelle rosenduft: varm, parfumeret og intens. Denne dufttype findes især i historiske roser og giver en næsten nostalgisk og romantisk oplevelse.

2. Te

Te-duften beskrives ofte som frisk og let med en nuance, der kan minde om nyåbnet te – nogle gange med subtile blomster- eller kryddernoter. Denne type findes ofte i roser med kinesisk ophav med gule eller abrikosfarvede blomster.

3. Frugt

Frugtagtig rosenduft spænder bredt – fra citrusagtige undertoner til sødere toner af bær og eksotiske frugter. Rosens farve har det med at influere på, hvilker frugter eller bær hjernen associerer duften med.

4. Myrra

Myrra-duften er krydret og varm, ofte med hints af anis eller krydderurter, og den kan være ganske karakterfuld og kompleks. Den findes især i visse historiske og engelske roser.

5. Moskus

Moskusduften er dyb, varm og lidt blød i sin karakter og kan minde om varme krydderier eller gamle parfumer. Den opleves især hos moskusroserne og hos særlige slyngroser med blomstring i store klaser.

Rosenhave i Brorjords Have – duft, historie og biodiversitet

Rosenhave med duftende klatreroser

Brorjords Have er skabt til både øjet og næsen – med en vision om at give besøgende mulighed for at opleve at sanserne vækkes i samspillet med naturen. Her er roserne grupperet i de forskellige rosenfamilier og typer.

1. Vilde roser og deres hybrider

I denne første del af haven møder du roser som vokser vildt i Danmark og Himalayabjerne, samt deres nærmeste hybrider. Disse roser har et mere vildt udtryk med åbne blomster og hybendannelse.

2. Albaroser

Albaroserne står samlet med fokus på deres elegante vækst, smukke gråblå løv og friske duftnoter, der kan minde om æble. Albaroserne har eksisteret siden oldtiden.

3. Apotekerhaven med damaskroser og gallicaroser

I apotekerhaven opleves lægeurter i samspil med klassiske historiske roser både i form af store busketter og mindre sorter. Fælles for disse er de klassiske og yderst sofistikerede rosendufte – Gammel Rose – som har været brugt til rosenvand og parfumer igennem århundreder. Her kan duften virkelig mærkes, når alle roserne blomstrer i juni.

4. Vilde bede med hjemmehørende planter og moskusroser

Her bindes de skærmblomstrende moskusroser sammen med urter, vilde jordbær og hjemmehørende planter, så hele afsnittet summer af liv og aroma.

besøgshave i præstø

5. Portlandroser

Portlandroserne markerer overgangen fra de historiske roser i 1800-tallet, hvor mere fyldte blomster og kompakt vækst vinder frem. Her er roser med remonterende evner men stadig klassisk udtryk og parfumerede duftnoter, der passer godt ind i mindre bede og som kompakte buske.

6. Rosenpergola med klatreroser

I pergolaen møder du et væld af roser, der vokser i højden – bl.a. tornløse klatreroser og klatreroser med duft, som folder sig ud og skaber et farvestrålende og sanseligt tag over opholdspladsen med bord og bænke.

slyngroser med duft skaber skønne rum i haven

En sanseoplevelse for alle

Rosenhaven i Brorjords Have inviterer til:

  • at opleve samspillet mellem roser med duft og urter
  • at opleve de forskellige duftnoter i roserne, fra gammel rose til moskus
  • at lade sig inspirere til en romantisk og vild rosenhave med fokus på biodiversitet

Rosernes duft og farver ændrer sig med tiden, vejret og blomstens udvikling – og netop derfor er denne rosenhave en oplevelse, man kan vende tilbage til igen og igen gennem hele sæsonen.

Praktisk information

Adresse: Brorjords Have, Tjørnehoved By, 4720 Præstø (4 km syd for Præstø)
Åbningstider: Hele året – haven er altid åben for gæster
Adgang: Selvbetjening – Gå på opdagelse i dit eget tempo. Medbring gerne picnickurv eller kaffe, men ryd op efter dig selv.

Følg med på mine sociale medier, for nyheder, arrangementer mm.

KONTAKT MIG

Lad os føre dine drømme ud i livet

Har du et projekt, som du har brug for hjælp til at føre ud i livet? Så tøv ikke med at kontakte mig for en uforpligtende snak om lige netop dit projekt.