
Hovedreglen for beskæring af alle roser:
1. Døde
2. Sygdomsramte
3. Beskadigede grene
bør skæres væk løbende for at holde rosen sund og rask.
Den gode nyhed
Historiske roser kræver i princippet ingen beskæring, med mindre du ønsker at fremme en særlig form, eller hvis nogle grene er blevet for lange. Mange moderne roser, derimod, vil være godt tjent med en hård beskæring i foråret.
Læs om fordelene ved at have historiske roser i haven
Hvornår bør man beskære sine roser?

“En god huskeregel er, at det er tid til at beskære roser når forsythiaen blomstrer.“
De fire årstiders rose: en remonterende klassiker med den bedste duft
Roser er ikke sarte, så man skal ikke være så bekymret. Når den værste frost er ovre, er det tid til den store forårsbeskæring af roser. Dette gælder især for moderne roser og klatreroser.
Du kan også sagtens beskære roser i løbet af sommeren, hvis du ønsker at forme din plante. Remonterende roser kan beskæres efter sommerens første blomsterflor, for at fremme ny vækst og stimulere rosen til en større genblomstring. Denne form for beskæring bør akkompagneres med rigelig vand og gødning.
Beskæring af engangsblomstrende roser
De samme principper gælder for de engangsblomstrende roser, men her kan det være en fordel at vente med beskæringen til midt på sommeren når roserne er afblomstret. På den måde risikerer man ikke at skære sidste års skud væk, og dermed de grene som rosen vil blomstre på.
Bliv godt klædt på til et liv med roser

Klip over et sovende øje
Når du beskærer en rose er princippet ret simpelt; kig godt på planten og se efter de små “øjne” på grenene. Det er her fra rosen skyder nye grene, så man klipper lige over det. På den måde opfordrer man rosen til at skyde en ny gren fra det sovende øje.