
Rosa Gallica ‘Officinalis’
Apotekerrosen
Eddikerosen
Den franske Rose
Kært barn har mange navne (af gode grunde)
Rosa Gallica ‘Officinalis’, bedre kendt som apotekerrosen, har rødder, der strækker sig tilbage før 1310. Dyrket og anvendt gennem middelalderen, har denne rose en unik plads i historien som en medicinsk plante, et vigtigt symbol og en kilde til skønhed.
Læs om Rosa Gallica: skønhed og nytte i ét

Et magisk vidundermiddel
Apotekerrosen var en uundværlig del af ethvert apotek i det middelalderlige Frankrig, og dens brug var mangfoldig – fra roseneddike og rosenolie til knuste tørrede rosenblade og hyben. I middelalderen tillagde man denne rose særlige egenskaber og den blev således anvendt mod al slags dårligdom og som en vigtig ingrediens i hudplejeprodukter.
Læs om det bæredygtige rosenbed

Apotekerrosen har en særlig plads i historien som den røde rose fra Lancaster, der spillede en rolle i ‘krigen om roserne‘.
Der findes også en nær slægtning til apotekerrosen i form af den festligt bolchestribede Rosa ‘Mundi’. Læs her om, hvordan den efter sigende fik sine striber.
En nem haverose som spreder glæde
Apotekerrosen, er en af de tidligst kendte gallicaroser, har en naturlig elegance og er kendt for sin stærke duft.
Tiltrækker bestøvere
Med store, åbne blomster, der har markante gule støvdragere, tiltrækker den ikke kun mennesker, men også bier og andre insekter. Den karakteristiske farve, karminrosa med et strejf af violet, tilføjer en uformel skønhed til haven.
Enkeltblomstrede, bivenlige blomster er fremtiden
Stiller minimale krav
Apotekerrosen er en rose med utrolig mange egenskaber, og en af dens særegne kvaliteter er dens lave vedligeholdelseskrav. Den vokser naturligt til en højde på omkring halvanden meter. På egen rod kan den danne underjordiske udløbere, og med tiden bliver den således til en fyldig busk. Den trives i både sol og halvskygge og klarer sig også fint i mager jord.
Der er noget fascinerende over at kunne nyde synet af denne rose i haven og indånde dens delikate duft, der har fascineret mennesker gennem århundreder.
Læs om den moderne apotekerhave: en rejse gennem historien og ind i fremtiden

“Med sin lethed og naturlige skønhed er apotekerrosen helt klart blandt mine favoritter i haven. “
